Stutteri Backersdal

 

Forside Historie Hingste Hopper Salg
Links Salg af udstyr m.m. Galleri Kontakt os Sidste Nyt

Når barndomsdrømme går i opfyldelse……………

 

Fra mine allertidligste barndomsår tilbragte jeg alle weekender og ferier på en gård i det Vestsjællandske, hvor de avlede frederiksborgheste. De blev brugt dels i marken helt frem til 1972 og dels til at udstille på de mange lokale skuer, der var dengang, og det helt store fællesskue på Sjælland.

 

Jeg er således flasket op med, at det ypperste man kunne opnå var 24 points på Fællesskuet og at stille en ensartet samling af hopper, som kronen på et langt stabilt avlsarbejde. De opnåede et utal af fløjpladser men altid ”kun” 23 points og fik stillet to samlinger.

 

På gården havde de også en dejlig frederiksborghingst, som ikke blev brugt i marken, så jeg fik lov til at ride ham og bruge ham som min helt egen ridehest. Jeg tabte mit hjerte til ham og ”når jeg engang blev stor, skulle jeg i hvert fald have en hingst”.

 

Drømmen om 24 points på Fællesskuet i Roskilde, stille en samling og få egen hingst var født.

 

I 1974 havde jeg sparet penge nok sammen til, at jeg kunne købe min egen hest og selvom jeg var vokset op blandt frederiksborgheste, så faldt valget på et varmblodshoppeføl efter Lockruf DH 172.

 

I 1978 avlede vi vores første føl; et dejligt hoppeføl efter Martell  DH 182, som mine forældre faldt pladask for og hermed var stutteri Backersdal grundlagt v/Nielsen (mine forældre Edith og Jørgen) og Jensen (René og jeg og fra 1988 også Jakob).

 

Det blev hurtigt for dyrt at have to heste opstaldet på Amager og derfor flyttede vi residensen til Svinninge i 1979. Da der var kommet småbørn i familien mente min mor, at tiden var inde til at udvide med ”mors lille pruhest”, som skulle være af en tilpas lille størrelse, så hun også turde tumle med den.

 

På Fællesskuet i Roskilde i 1980 fik Rene tilfældigt øje på en gammel klassekammerat, som kom trækkende med en lille følhoppe på vej til præsentation i den store ring. Hen over folkemængden råbte han: ”Hej Zanne, hvis føllet er til salg, så køber jeg det”. ”OK du har købt et føl” blev der svaret. Så sådan gik det til, at vi fik vores første welsh mountain pony: Harvest Golden Cream WM 545 i daglig tale Bitten (F: Twyford Tomboy WMH 20 M: Egetofte Harvest Gold WM76) – uden at kende noget til racen eller føllets køn først. Det skulle vise sig at være et godt valg.

 

Desværre havde hopper ikke adgang til plageskuerne dengang og der var heller ikke showklasser for hoppeplage ved kåringen, og da dyrskuet blev aflyst i 1982 pga. mund- og klovsyge måtte vi vente helt til hun blev 3 år, før hun kunne blive fremvist. Det blev til 22 points og fløj på Fællesskuet i Roskilde.

 

Årets kåring startede på Sjælland og her blev hun kåret i I. kl. på fløjen. Hun skulle derfor til Horsens næste dag og kæmpe mod den bedst jyske kårede 3-hoppe om Selleberg-pokalen. Da vi ankom til kåringspladsen blev vi mødt af en smilende og veloplagt Jens Møldrup, som ønskede os tillykke med sejren. Det var godt nok lidt tidligt, da vi slet ikke var kommet i ringen endnu, men han mente, at vores hoppe var meget bedre end den jyske og det turde han godt stå ved, for han var selv ejer af den. Det gik som han sagde og Bitten vandt den flotte vandrepokal og titlen som Ungdyrschampion.

 

I 1984 deltog Bitten og hendes første føl hoppen Backersdals Tiny WM 656 efter Egetofte Minton WMH 45 i det internationale show i Holland. Bitten blev nr. 3 i sin klasse, som blev vundet af Molenweides Eélene, der også blev Best-In-Show. En hoppe, der gjorde et dybt indtryk på os.

 

I 1985 indførtes showklasser for et- og toårshopper til kåringen. De første år var der stor tilslutning til klasserne. Backersdals Tiny WM 656 deltog med succes og vandt klasserne både som etårs i 1985, hvor der var 9 deltagere og som toårs i 1986 med 7 deltagere. Hun blev i 1988 kåret i I. kl. på fløjen.

 

I 1985 gik en af mine barndomsdrømme i opfyldelse. Bitten blev udstillet som goldhoppe på Fællesskuet i Roskilde og det dengang næsten umulige skete: Bitten kom på fløjen og fik 24 points. Sikken en oplevelse! Kun 6 welshponyer havde gennem årene opnået 24 points og nu var ”mors lille pruhest” den ene. Det var ubeskriveligt. Året efter fik hun igen 24 points og det var en lige så stor oplevelse.

 

I 1986 importerede vi den 16 år gamle hingst Cui Mi’Lord WMH 86 fra Wales. Vi havde kun set en fotokopi af et billede af ham, lidt billeder af nogle afkom og fået en del varme anbefalinger fra erfarne folk, som kendte ham, så vi var meget spændte, da traileren blev lukket op. Han havde haft en streng tur til Danmark og det var bestemt ikke noget smukt syn, der mødte os. En tynd, trist, humørforladt og træt gammel dreng, som bestemt ikke levede op de forventninger vi havde til en nyimporteret welsh mountain hingst. Det var dog vores hingst og endnu en drøm var gået i opfyldelse.

 

Efter et års tid kom han til at se rigtig godt ud og fik humøret igen. Det første år han virkede i den danske avl, fik han tilført 16 hopper og det var noget af en præstation både dengang og nu. I vinteren 1998 blev han ramt af en lammelse i ryggen og måtte aflives. Han har flere gode afkom i den danske avl bl.a. Backersdals Summertime WM 751, Gisette Gorgeous Gilly WM 777, Backersdals Gaston WHF 8 og i en årrække også Criban Brenin WMH 80.

 

Allerede som etårsplag viste Summertime gode showresultater, da hun ved det internationale show i 1990 vandt showklassen for et- og toårshopper. Som treårs blev hun kåret i I. kl. og hun blev Res. Hoppechampion. Hun blev bl.a. beskrevet som en hoppe af særdeles god type og særdeles god bevægelse. Som følhoppe opnåede hun i 1994 23 points på Fællesskuet i Roskilde.

 

Desværre nåede hun ikke meget længere på showpladserne, for hun blev ramt af en kraftig forgiftning, hvor både hoved og ben hævede op til mere end dobbelt størrelse. Hun kom over forgiftningen, men den betød, at hendes hovben havde forskudt sig og bevægelsen var dermed ødelagt. Hun fungerer stadig som avlshoppe på stutteriet. 

 

I 1988 var vi til Internationalt Show i Belgien og tilfældigt opdagede vi, at der var en hingst efter BIS-vinderen fra 1984 Molenweides Eélene. Han var sat til salg i kataloget, men vi var ikke på jagt efter ny hingst. Vi skulle bare lige se, om han levede op til det smukke billede af hans mor, som vi havde på nethinde. Vi kiggede rundt og opdagede, at han kom travende i mod os! BANG og vi var solgt til stanglakrids. Vi måtte bare have denne skønne hingst hjem til stutteriet. Handlen blev hurtigt ordnet og 14 dage senere tog vi til Groningen i Holland og hentede Singels Chip Wip WMH 85.

 

Chip var en hingst med stor udstråling, fuld af gå-på-mod og fightervilje. Han aflagde materialprøve i 1989 på Vilhemsborg, hvor han for vogn kæmpede sig igennem udholdenshedsbanen i en bedre tid end de store hingste som f.eks. oldenborg.      

 

Chip blev kåret i I.  kl. med en særdeles god beskrivelse. I 1990 og 1993 blev han hingstechampion og i 1993 blev han også res. Champion sec. A. Chip har lavet mange gode afkom bl.a. avlshopperne Fakla Beate WM 867 og Fakla Helena WM 791.

 

Chip skulle vise sig at passe godt på hopper efter Cui Mi Lord. Af den kombination har vi bl.a. selv Backersdals Sheila WM 863, Backersdals Sunshine WM 906 og Backersdals Solomon WMH 127.

 

På hoppen Gisettes Gorgeous Gilly WM 777 også efter Cui Mi Lord lavede han tre hopper: Gisette af Gammelgang WM 836, Gabsi af Gammelgang WM 819 og Garbo af Gammelgang .

 

Disse fire hopper blev stillet som samling på Fællesskuet i Roskilde i 1997. Da ejeren af hopperne Rita Jensen ikke selv kunne mønstre dem, trådte René og jeg hjælpende til. Samlingen fik 23 points og ved fælleskonkurrencen vandt den titlen som ”Skuets Bedste Samling”. En utrolig oplevelse at mønstre en samling efter egne hingste til sådan en triumf. Godt nok var vi ikke ejer af samlingen, men det var trods alt børn af vores hingste og resultat af de avlsmål, som vi selv havde, så en stor tak til Rita, fordi vi fik del i sejren – og jeg synes, at min barndomsdrøm var opfyldt.

 

Chip har altid været en gadedreng og aldrig kedelig at gå ud i folden og hilse på, men en dag i oktober 2005 gik det galt. Han fik tarmslyng, som udviklede sig hurtigt og han måtte aflives i en alder af 23 år. Han er savnet her på stutteriet men heldigvis har vi en hingst efter ham, Backersdals Solomon WMH 127, som slægter sin far på med gå-på-mod og det børnevenlige temperament.

 

I 1996 udstillede vi Backersdals Sandy WM 785 som følhoppe på Fællesskuet i Roskilde. Hendes føl Backersdals Babeth WB 263 efter Møllegårds Sinalco WBH 25 blev af welshdommerne udpeget til bedste welshføl og skulle derfor videre til fælleskonkurrencen. Da Babeth jo er en A/B-krydsning og derfor lidt lille af en sec. B at være, rådførte vi os med en erfaren sec. B-avler, inden vi besluttede os for, om vi ville stille op.

 

John Møllegård mente, at vi trods Babeths lille størrelse, skulle gribe chancen, når den nu var der.

Det gjorde vi bogstaveligt talt, for Babeth vandt i overlegen stil konkurrencen som ”Skuet bedste Føl”.

 

Siden har hun klaret sig godt ved flere lejligheder og har bl.a. også fået 23 points og fløj ved Fællesskuet samt blevet Best-in-Show ved Welsh Ponyens Dag på Sjælland i 2004.

 

Desværre er det ikke lykkedes os at få hende i fol endnu, men i 2003 importerede vi et sec. B-hingsteføl fra Holland: Wildzangs Royal Preacher efter Den Bramels Bucco og Wildzangs Rosita efter Shamrock Mr. Oliver, som vi håber det vil lykkes med.

 

Vi spottede Preacher ved det internationale show i Holland, hvor han vandt følklassen. Han har en dejlig udstråling, særdeles god bevægelse og frem for alt et fremragende temperament.

 

I 1991 og de følgende år avlede vi tre welsh-krydsninger på vores første varmblodhoppeføl, som også blev vores sidste varmblod. Det blev til tre helbrødre efter Cui Mi Lord: Backersdals Gaston WFH 8, Backersdals Goldfinger og Backersdals Leonardo. Alle er blevet superbrugsponyer bl.a. vandt Gaston egnethedsprøven på Egholm i 1996 og titlen som ”Årets Welshpony” i 1997. Gaston har vunder TNKR’s vandrepokal for ”Årets mest vindende springekvipage” fem gange og han har også været B-pony i både dressur og spring med flere af sin ryttere.

 

For tiden er han efter et års tid uden rytter igen på vej op med sin nye rytter, som det skal blive spændende at følge.

 

Backersdals Goldfinger har også haft stor succes på springbanerne. Han er blevet B-pony i spring, ligesom han også har haft flotte placeringer ved klub- og distriksmesterskaber. De to brødre har flere gange deltaget i Roskildekvadrillen og foreningens opvisning på Fællesskuet i Roskilde.

 

Gaston har også vist sig af avle gode brugsponyer og i DRF’s distrikt 4 vil flere nikke genkendende til navne som Lyngvejens Flicka, Lyngvejens Frajser, Lyngvejens Isabel og Birkholms Lars.

 

I perioden 1990-2003, hvor René har siddet i foreningens bestyrelse dels som formand i 7 år og dels som kassér og menig bestyrelsesmedlem, har der været brugt meget tid på foreningsarbejde samt praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer og ikke så meget tid på vores egne ponyer til shows og kåringer, som vi kunne have ønsket os. 

 

Heldigvis viste det sig, at vores søn Jakob har både interesse og talent for at mønstre ponyer. Han har da også vundet flere mønstringskonkurrencer og ført flere af vore ponyer frem til sejr. Hans største triumfer har nok været, da han i 2003 mønstrede Backersdals Sunrise WM  977 (F: Gemstone Baywatch NL M: Backersdals Summertime WM 751) frem til førstepladsen i showklassen for treårshopper samt til titlen som Res. Hoppechampion sec. A til kåringen i Odense og senere samme år til titlen som Res. Best-In-Show ved Welsh Ponyens Dag på Sjælland. Da Backersdals Babeth, som tidligere nævnt blev Best-In-Show ved WPD, var det også med Jakob ved tøjlerne.

 

Jakob er tillige stutteriets web-designer og –master på vores hjemmeside www.backersdal.dk, som gik i luften i 2002.

 

I den knappe tid har vi dog også fundet overskud til at støve vore to pensionister, Edith og Bitten, af hvert år til Welsh Ponyens Dag, så de kunne få lejlighed til at lege lidt sammen i agility. Det har de begge nydt og håber på et par år endnu på agilitybanen, trods deres samlede alder på 100 år i 2006.  

 

Efter et par år uden føl er vi nu igen klar til at få bedækket et par hopper. I 2004 fik vi kåret den brune hingst Mollengards Janus WMH 151 efter Baledon Firecracker og Swinford Jasmin (MF: Revel Janus). Vi har to afkom efter ham, som er avlet under licens og de ser lovende ud.

 

For et par år siden fik jeg en bemærkning om, at vi trods mange års avlsarbejde ikke havde været ”oppe og ringe”. Det er ikke en opfattelse vi selv har! Vi synes faktisk, at vi har klaret os rigtig godt og når folk ringer og siger, at de tidligere har købt en Backersdals-pony og nu gerne vil have en mere til deres børn netop på grund af deres fremragende temperament – jamen så kan det da næsten ikke blive bedre.

 

Så vi vil fortsætte ud af samme spor som hidtil med et avlsmål, hvor hovedvægten er et godt og stabil temperament, stor udstråling, godt fundament og gode bevægelser.

 

Med det avlsmål er vi ”oppe og ringe” hver gang vi kigger rundt på flokken af dejlige ponyer, som i dag består af 5 hingste fordelt med tre sec. A, 1 sec. B og 1 sec. F, samt 9 hopper.

 

Stutteri Backerdal, Jannie Jensen

Juni, 2006